Den Gyldne Okse logo

Restaurant Den Gyldne Okse i Viborg


Den Gyldne Okse vandmærke logo uden tekst

I det gule bindingsværkshus på St. Sct. Peder Stræde 11 finder du Viborgs mest stemningsfulde restaurant


Hos restaurant Den Gyldne Okse i Viborg, kan du se frem til en enestående spiseoplevelse, og vores gennemtænkte menukort byder på alt fra saftige steaks, smagfuld Wagyu-tatar og overdådige fiske- og skaldyrsfade i et miks af nye og velkendte retter. Vi går helhjertet op i den mad, vi serverer, og derfor kan du altid forvente en høj standard, den bedste kvalitet og friske, sæsonbestemte råvarer.


Vi holder til i et 400 år gammelt bindingsværkshus, som ligger i den charmerende gamle bydel i Viborg. Oplevelsen begynder allerede, når du træder ind gennem porten og går gennem vores hyggelige gårdhave, hvorfra der er indgang til restauranten. Indenfor bliver du mødt af fritlagte bjælker, rå murstensvægge og levende lys, som skaber en hjemlig stemning og danner de perfekte rammer om middagen – uanset om du ankommer sammen med kollegaerne, din partner eller et større selskab.


Vi har en vinkælder tilknyttet restauranten, som rummer utallige vine fra hele verden. Hvis du ønsker det, kan du selv udvælge, hvilken vin du ønsker til maden, men vi tilbyder også gerne at foreslå en passende slags til din bestilling.

BOOK BORD


Ny retning for Den Gyldne Okse

Den Gyldne Okse har eksisteret siden 1993, og indtil 2021 fungerede restauranten som et traditionelt steakhouse. I 2021 fik restauranten nye ejere, og i maj stod de unge, men erfarne ledere Rune og Niklas klar til at åbne dørene til en ny og forbedret restaurant, der er kravlet adskillige trin op ad kvalitetsstigen. Rune har tidligere arbejdet som kok hos Fur Bryghus, hvor Niklas har været på kokkelandsholdet samt stået i lære hos og arbejdet som kok på Højslev Kro.


I dag har vi store ambitioner for vores restaurant, hvilket er grunden til, at vi laver alt fra bunden og altid med de bedste råvarer. Det giver dig som gæst en smagsoplevelse, der sætter sig fast i hukommelsen. Vi glæder os til at byde dig indenfor i de nye rammer til et velsmagende og veltilberedt måltid.


Historien om den 400 år gamle bygning

Vores identitet hænger tæt sammen med den bygning, vi huser. St. Sct. Peder Stræde 11 er en af Viborgs ældste bygninger, og den har været igennem lidt af hvert de sidste 200 år.


1791: Ejendommen tilhørte prokurator Niels Stabell.

1818: Huset var beboet af stadsmusikanten Hans Lassen Rolin.

1831: Huset ejes af det Lüttichauske Fideikommis.

1839: Huset tilhørte skomagermester Søren Sørensen Boldrup, som i 1845 solgte den til Bagermester Christen Christensen. Sønnen Anton Vilhelm Christensen overtog forretningen i 1856 for derefter at sælge den til Købmand B. Christensen i 1903.

1905: Ejendommen blev anvendt som smedje frem til 1984.

1984: Guldsmed Gunnar Andreasen åbnede sin forretning i ejendommen. I de følgende ni år kunne Viborgs borgere glæde sig over de smukke, utraditionelle smykker, som blev smedet i det lille bindingsværkshus.

1993: Den Gyldne Okse åbner i de historiske omgivelser.

2001: Den nyeste del af restauranten blev tilføjet sammen med en unik vinkælder, som rummer det ypperste inden for vinens verden.


Dine ønsker i højsædet


Når du er gæst hos os, er vores vigtigste opgave at imødekomme dine ønsker. Skal bøffen være gennemstegt eller måske vegetarisk? Har du allergier, som vi skal tage højde for? Eller har du specielle ønsker til, hvordan menuen skal sammensættes, eller hvordan restauranten skal pyntes op til dit selskab? Vi gør, hvad vi kan for at imødekomme dine ønsker, og vi tager gerne enhver udfordring op.

Om du kommer forbi vores restaurant en varm sommerdag, til mortensaften i november eller til en hyggelig firmajulefrokost, sørger vi for, at rammerne er på plads, og maden er velsmagende, så du bare skal læne dig tilbage og nyde aftenen.


Vi håber, De vil nyde maden og serveringen.


Med venlig hilsen

Den Gyldne Okse

Rune og Niklas

Share by: